Ironwood sofabord

6,999DKK

Disse u-imprægneret jernbanesveller, er af træsorten azobé. Azobé er en af verdens hårdeste træsorter, og er også kendt som jerntræ. De er i sin tid, blevet brugt på hårdt belastede punkter på jernbanerne. Eksempelvis i skarpe sving og ved jernbaneskift. Træets utroligt tætte struktur, gør at det stort set ikke kan rådne og at der ikke kan trænge dyr ind i det. Det er også grunden til at det kan ligge udenfor i mange år fuldstændig ubehandlet. Det vil sige at de, i modsætning til almindelige sveller, ikke er giftige eller inderholder skadelige kemikalier.

Da vi designede dette massive sofabord, var det med et mål for øje. At designe et bord, der med det samme leder tankerne hen på gamle tog og jernbaner. Det har vi opnået ved at holde det så simpelt som overhovedet muligt. Så snart man lader blikket vandre hen over de massive sveller, kan man forestille sig alle de gamle tog de har båret vægten af. Det er et sjældent stykke af Danmarks historie, som du nu har chancen for at bringe ind i dit hjem.

Svellerne er ekstremt tunge, så bordet skal samles hvor det skal stå.

Varenummer: 5003 Kategori:

Beskrivelse

Billeder og leveret vare

Da stort set alle vores produkter er helt unikke, vil det produkt du modtager ikke ligne det på hjemmesiden 100%. På de rustikke produkter, kan der være ret store forskelle. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive til os efter eventuelle billeder af et lignende produkt. Skulle dit modtaget produkt ikke leve op til dine forventninger, har du 14 dages fortrydelsesret, fra den dato du modtager produktet. Se mere under handelsbetingelser nederst på siden.

Pleje af dit By Oak produkt

Træ er et levende materiale, selv efter det er blevet fældet og lavet til møbler. Derfor er det vigtigt at behandle sit produkt rigtigt, hvis man ønsker en lang levetid. Træ arbejder hele tiden. Derfor er der en risiko for at dit produkt ændrer sig lidt over tid.

For at holde den flotte overflade på dit By Oak produkt, skal det genbehandles engang imellem. Har dit produkt fået olie, skal det olierers mindst en gang om året. Har det fået sæbe, skal det genbehandles mindst 2 gange om året. Har det fået lak, skal det lakeres efter behov. Olie, sæbe og lak kan købes på vores hjemmeside. Bruges der anden olie eller lak, end den vi anbefaler, kan vi ikke garantere for resultat. Ring hvis du har spørgsmål til pleje.

Yderligere information

Vægt150 kg
Størrelse120 x 60 x 40 cm